2015

Ordinær generalforsamling i Frieser Øst,

søndag d. 22. november 2015 kl 14.

 

Til stede var: Lisbeth, Stig, Malene og Sara.

 

1.Valg af dirigent – Stig

 

2.Formandens beretning:

Vi har haft arbejdsro, med det resultat at året har givet mange positive indtryk:

-Godt samarbejde med frieser Sjælland, hvor vi har støttet hinandens shows, når vi har været i bekneb med ryttere.

-Flotte ”anmeldelser” fra de steder, hvor vi har redet shows

Vi har desværre på den anden konto ikke haft opbakning til vores stævner. Vi har således måtte aflyse 2 planlagte stævner i år.

Andre arrangementer har der heller ikke været opbakning til at gennemføre desværre, jeg må derfor endnu en gang appellere til at medlemmerne fremsætter ønsker til emner og selvfølgelig bakke op om dem.

Showholdet har igen lavet et fint show. De har lavet ikke færre end 8 shows i denne sæson. Der har været stor interesse fra nye ryttere til at deltage. Stor tak til de hjælpere, der har været med til at lave rekvisitter, bygge baner og givet højt humør, når holdet har været ude.

Vi har også fået et par sponsorer til showholdet

-Mane `n tail

-Happy horse.dk

-HG anlæg og entreprise

-Cool drinks & event.dk

Samlet set har det været et positivt år, med nye samarbejdspartnere og bekendtskaber.

Fremtiden for Frieser Øst ser lidt lysere ud, især hvis der er flere kandidater der ønsker at stille op til bestyrelsen, så vi også kan få ny inspiration.

 

3.Regnskab fremlagt af kasseren – regnskabet er godkendt.

 

4.Fastsættelse af kontingent for 2016 er 125 kr.

 

5.Indkomne forslag: Ingen indkomne forslag

 

6.Valg til bestyrelsen: Lisbeth, Malene og Peter er valgt ind i bestyrelsen. Suppleanter er Hanne Aaholm og Ann.

 

7.Vi benytter ekstern revisor.

 

8.Evt:

Vi ønsker at prøve at tjene penge til foreningen via andre arrangementer og aktiviteter.

Lisbeth er racerepræsentant ved Roskilde dyreskue i 2016, henvendelse fra DFF. Malene og Sara står for showholdet til dyreskuet (planlægning, holde styr på tider osv), da Lisbeth har nok at gøre som repræsentant.

 

Formanden takker for god ro og orden kl 14.50.